SchlosserCollage

Som dreng skar jeg skibe

Det er ikke helt rigtigt. Jeg rodede i jorden og af små pinde, byggede jeg huse med tag, vinduer og døråbninger. Når familien spillede kort, sad jeg ved min fars skrivebord og tegnede.

Jeg havde ikke travlt med at blive voksen. Gennem et langt arbejdsliv har jeg altid haft kunsten med i baglommen. Først som malermester, så blev jeg atelerimester, byggede Bo Bedre kulisser, fortsatte med indretninger, egne ideer, artikler og gør det selv projekter.

I de seneste 20-30 år, har jeg krævet mere og mere af min tid. Jeg er tingfinder, og på rejser til Grækenland, Tyrkiet og Nøddegården i Sverige får jeg lysten styret, både med hensyn til materialer og inspiration. På strandene finder jeg små stykker træ med rester af gammel maling. Gamle træstykker bliver til collage-skibe i mange variationer og størrelser.

I byerne fascineres jeg nedbrudte og afblejede plakater. Det kom der mange forskellige collageserier ud af. Spændende at få ting til at genopstå i en ny sammenhæng. Med et aftryk fra findestederne.

I Berlin så jeg Gerhard Richter, og mine papir collager kom til at bestå af små kvadrater, som jeg udnytter på mange måder. Mine nyeste materialer er gamle tagspåner fra Nøddegården i Sverige. Reliefferne er bliver enklere, mere ensfarvet, og som supplement dykker jeg ned i kasserne med skrot og genbrug.

De gamle grækere sagde: Dybden sidder i overfladen. Altså hver især må se, hvad de nu engang kan se og alt efter temperament, blive forundret, forargede eller glade i låget.

Siden jul har jeg haft assistance af havnissen "Herman" opkalt efter den forunderlige troldmaler Herman Stilling.